23948sdkhjf

Lidl støtter Danske Hospitalsklovne via julegodter

For mange er julen forbundet med dårlig samvittighed over de ekstra kalorier, der ryger indenbords.

Men igen i år kan kunderne hos Lidl sætte tænderne i knas, konfekt og kager med god – eller i hvert fald lidt bedre - samvittighed, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Lidl, der er hovedsponsor for Danske Hospitalsklovne, har for tredje år i træk valgt at donere lidt ekstra til hospitalsklovnene i forbindelse med julen.

For hvert af de flere end 60 Favorinaprodukter kunderne køber fra 1. december til og med den 23. december, donerer Lidl 50 øre til Danske Hospitalsklovne.

Kæden opdaterer løbende donationsbeløbet på sin hjemmeside, så kunderne kan følge med i salget og det endelige beløb, som Lidl donerer.

Glæde hos Danske Hospitalsklovne
- Lidl er en fantastisk og vigtig partner for Danske Hospitalsklovne. Julekampagnen bidrager med en stor donation til vores arbejde, og samtidig får flere danskere kendskab til hospitalsklovnenes arbejde, når de køber årets julegodter, siger Kenneth Øhrberg, direktør i Danske Hospitalsklovne.

Hos Lidl er de også glade for initiativet, som er et af mange aktiviteter, kæden har sat i værk for at støtte det gode formål.

- Vi oplever til vores store glæde, at kendskabet til Danske Hospitalsklovne og deres vigtige arbejde ude på landets børneafdelinger, bliver mere og mere udbredt blandt vores kunder. Men for at vi kan bidrage til, at hospitalsklovnene kommer ud til endnu flere indlagte børn, håber vi selvfølgelig, at rigtig mange af vores kunder igen i år vil bakke op omkring kampagnen, som er et led i vores lokale CSR-aktiviteter, fortæller Morten Vestberg, kommunikationschef i Lidl.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093